| |
Internettet er gratis, NOT Onsdag d.11 Februar 2009 | Michael | Trendspotting Hvad koster det mon at drifte Internettet? De færreste tænker over hvor meget energi det kræver at drifte de millioner af webservere Internettet er bygget op af. ![]() Spær øjnene op når en fyr på Ted.com har regnet ud at det koster et stykke kul i energiregnskabet at downloade en megabyte. (En gigabyte, en sæk kul) blackle var firstmover på energivenlige websider. I disse tider hvor miljø og CO2 er store handlingsparametre, er det slet ikke nogen dum idé at kigge nærmere på Internettets energiforbrug. Hvem siger at det økologisk web ikke er det næste store:] Relaterede: Google måler strømforbrug Mænd i kjole er det nye sort Mandag d.19 Januar 2009 | Michael | Trendspotting ![]() Tør du skille dig ud? Enhver by med respekt for sig selv, har sin egen flaskesamler. Lad os i dette tilfælde kalde ham Flaskemads (for det hedder han heromkring). Flaskemads er et personligt brand, ovenikøbet et meget stærkt personligt brand. Alle kender Mads og hans forretningskoncept og visulle identitets anatomi. Ligesom med andre forretninger er Flaskesamleren omgærdet af mystik og der går rygter om at han er lynende intelligent og multimillionær, men det er en helt anden historie. Han er et velfungerende koncept, som trives i flere byer. Nu er vi så blevet begavet med en mand i kjole, ikke kilt, men rigtig damekjole, i bybilledet. Spekulationerne vil ingen ende tage og manden er blevet emne for +50.000 borgeres nysgerrige gisninger. I denne blodrus af observeren divergerende eksistenser, slår det mig: Hvor er det dog utroligt at der ikke skal mere end en kjole og et par flasker under armen, til at skille sig ud. Der er da ikke nogen der kigger skævt til kvinder i bukser. I et mere alvorligt perspektiv kan det som virksomhed, være spændende at kigge på hvor lidt der skal til for at skille sig ud, fra mængden. Ikke at virksomheder skal adabtere hverken flaskesamling eller kjolebæring. Selvom det kunne udvikle sig utrolig sjovt. Et krøllet indlæg, fra en krøllet hjerne, håber det flasker sig - tøhø! Dynamisk duo Torsdag d.20 November 2008 | Michael | Trendspotting Når man sidder i opstartsfasen og sonderer markedet, analyserer konkurrenter og udmåler succeskriterier, så skal man ikke være bly for at kigge andre brancher dybt i skørterne. Kreative ideer og innovation kommer ofte af at adaptere succeskriterier fra andre brancher. Designbranchen er foreksempel hurtig til at nappe nye trends og sondre ikke mellem brancheforskelle. Nu har jeg eksempelvis foretaget en succesudmåling i musikbranchen og er stødt på et spændende parameter: Tosomhed. Jeg nævner i flæng: Kjeld & Hilda, Lis & Per, Sussi & Leo, Jacob og Finn, Svenne & Lotta.... Og nu sidder du og tænker, hvad har alle disse smukke mennesker til fælles ud over at være velklædte og konceptuelt gennemtænkte??? De er Gift!! Og så var det jeg tænkte, at hvis Niels nu ikke allerede var gift..... (Skattemæssige fordele, romantiske middage kunne trækkes fra som firmamiddage, 24 timers arbejdsdage sammen...) Fortsæt selv listen: Abba, Grethe & Jørgen Ingemann, Ike & Tina, Mamas & Papas, thomas Kopel & Annisette... Webwærk Torsdag d.22 Maj 2008 | Michael | Trendspotting I disse stunder føler man sig næsten forpligtet til at skrive om netværk. Det er næsten ligegyldigt hvilket medie man åbner, så er der mulighed for at dyrke netværksviben. Jeg åbnede et blad fra mit elselskab tidligt imorges og sandt som det er sagt, var der en artikel om sociale netværk af sociolog og fremtidsgisner Gitte Madsen. Det er vigtigt at gøre sig soleklart at "man får, hvad man giver" i netværk. Livet og dynamikken træder først i seriøs karakter, når man udnytter hinandens styrker og supplere hinandens svagheder. Det sociale netværks styrker Web 2.0 og netværksydelser giver alle en ligefordelt magt til at ytre sig. Vi lader eksempelvis vores kunder ytre sig via dette sociale pressroom og vi har flere af vores kunder som fans på vores popside på facebook. Værdien er indlysende - Vi ligger energi i vores kunder og får det tilbage via anerkendende links. Se fans af Grafioso At gætte fremtiden Når jeg kigger på facebook, som er en supernova brugermæssigt, kan jeg se at diverse "groups" og fansider er initiativforladte. Der sker simpelthen for lidt, når man har være bruger i et stykke tid og den største narcisistiske rus har lagt sig. Facebook er et mainstream fænomen og man kan forestille sig en brugerflugt til mere nischeprægede netværk. Facebook drukner i sin succes, fordi brugerne drukner i informationsmængden. Jeg vil skyde på at vi vil se en stor opblomstring i specialiserede nischenetværk, hvor værdien for den enkelte bruger kan drage endnu større værdi af gruppedynamikken. At passe udenfor kassen Lørdag d.19 April 2008 | Michael | Trendspotting Individualisterne/creative wo/men Vi er individualister, siges det. Forbrugeren vil ud af boksen, vi bryder os ikke om at blive puttet i samme kasse som naboen. Vi køber derfor unika, for at skille os ud. Vi flytter os fra det solidariske samvær, vi bor klods op og ned af hinanden, men har aldrig været på længere mental afstand. Netværk Netværk er et af de helt hede buzz-ord i tiden. Og vi tager vores og andres netværk alvorligt. Det er jo ikke fordi at netværk er en ny fundering, det har altid eksisteret. Vi har taget dating, blogging og facebook kærkomment til os. Vi har adabteret web2.0 - Fundet os et sted hvor man kan være unik sammen med alle de andre. Microbranding og Twitters Vi ser efter min mening også mikrobrandingen på netværkstjenesterne facebook osv. Twitters, de små personlige forklaringer/updates om vores gøren og færden, som kan ses af alle vores venner og tilfældigt forbibrowsere er også en art selvpromoveren. Samtidig med at man måske vil kommunikere et budskab som passer ind i den nuværende "jeg-er-så-unik" kultur, så man hurtigere kan klassificeres af sine beskuere og pudsigt nok passe ind i et fællesskab .At passe udenfor kassen Vi vil skille os ud, være helt unikke, drikke økologisk hørfrøolie fra en lokal producent der sveder ned i pressen, tørre røv i økologisk toiletpapir genbrugspapir fra uganda og vise socialt ansvar ved at købe bæredygtige produkter. Men vi vil ikke skille os så meget ud at vi ikke bliver accepteret. Så vi Twitter på facebook og klæder os i signalskabende tøj eller blogger om vores liv. For at sælge til denne type kunde: Tror jeg at man skal. Skal vi altså tilbyde unikke, særprægede produkter som kan bibringe dem en øget signalværdi eller microbrande dem i deres omgangskreds. Vi skal i dialog med dem give dem muligheden for at ytre deres mening og vi skal produkt iterere, så der hele tiden er innovation. Signalværdi er merværdi. Andre artikler: Innovationlab blog om Social vibe Kommunikationsforum mikrobranding Twitter - how are you? Miljøskadet Mandag d.3 Marts 2008 | Michael | Trendspotting Når man sidder og browser nettet det meste af dagen, falder man af og til over guldkorn. Design-inspiration kan man aldrig få nok af, så idag smider vi lige et par links til: Favorite website awards Designlicks Begge sites er en art hyldest til nye superfede sites og en super måde at holde sig ajour med hvad der sker. Du kan også kigge på labconfidential, som giver et bud på fem sider der er værd at følge med i, hvis man vil være firstmover (viral video osv) på nettet. Er du mere link tørstig kan du finde flere ressourcer ovre til højre i vores menu. Trendspotting Lørdag d.1 Marts 2008 | Michael | Trendspotting Internettet er et genialt værktøj til at komme omkring i verden og lure på forskellige bølger af trends.
Jeg har derfor tilføjet en kategori her på bloggen - Trendspotting - Det er så her vi kan komme med, bæltetasker og øjeæbletattooes er "the next big thing" og links til spændende projekter. Jeg er foreksempel, igennem et socialt netværk på nettet, stødt på "Frauhause" som er lifestylemanegement, affødt af at vi er så fortravlede med vores karriere at vi må have professionel assistance. I USA ser man tendensen at sekretærer er blevet omdøbt til Personal assistents, altså en art luxus som man har til rådighed det meste af ens arbejdsdag (se også: The devil wears prada). Frauhause er firstmovers på det danske marked, men bestemt ikke det sidste vi ser til den branche. Vi får flere og flere penge mellem fingrene og hvad skal vi dog bruge dem på? Nok ikke bæltetasker! |
|
Udviklet af Grafioso.dk - alle rettigheder forbeholdes - copyright © 06