| |
Travlhed Fredag d.3 April 2009 | Michael | Grafioso Overskriften udtrykker vores tilstand. Njaaaaauw... (Det var lyden af en der suser videre i teksten) Endelig mandag... Nej vent onsdag Onsdag d.7 Januar 2009 | Michael | Grafioso Tiden går ikke langsommere her i 2009 skulle vi hilse og sige. Vi kunne lige nå at møde ind, på det nye kontor, før det blev onsdag. Vi har en masse spændende opgaver i vente i de kommende måneder. Ikke mindst at dekorere vores nye kontor, så det kommer til at emme af verdens venligste webbureau. Vi ser frem til et år med masser af nye kunder, venner og fans. Godt Nytår Farvel Falkeøje Tirsdag d.16 September 2008 | Niels | Grafioso Vi har jo lavet en del for Dan Jørgensen (danj.dk) og her har vores kontaktperson hovedsageligt været Dans pressemedarbejder Mads Emil Lidegaard. Mads Emil går her på kontoret under navnet falkeøje da han blik for enhver lille pixel i designet samt hver en lille detalje i systemerne. Det har været rigtig rart at arbejde sammen med en så kompetent og venlig person. Han har altid været målrettet og resultatorienteret, så der sker altid en masse når han først kommer igang. Mads Emil stopper nu ved Dan Jørgensen til fordel for et arbejde i Danmark, så vores samarbejde med Mads Emil stopper indtil videre. Vi vil dog gerne lige sige mange tak for de år vi har arbejdet sammen, det har været en ren fornøjelse... Alt vel i fremtiden, du har vores nummer hvis du skulle få brug for os. Hello world Tirsdag d.5 August 2008 | Michael | Grafioso Endeligt begynder verden at vågne op, efter sommerferiestilstand/kommunikationens eksilstat. Vi har naturligvis været på arbejde i det meste af ferien, men det er naturligt nok det selvvalgte tarv man har som iværksætter. Og vi smiler skam, ja og solen skinner. Vi vil egentlig også bare sige: HELLO WORLD. Iværksætteren - den moderne jæger Fredag d.18 April 2008 | Michael | Grafioso Der var engang hvor jægeren listede sig lydløst afsted igennem krattet, sneg sig op på sit byttedyr for at skaffe føde til sin familie. Vi fandt ud af bytte ydelser med hinanden, vi specialiserede os. Vi fandt ud af at bygge maskiner og industrialiseringen gjorde jægerne til lønmodtagere. Kvinderne brændte deres BHér og trådte ind på arbejdsmarkedet. Børnene blev afleveret i institutioner hos professionelle. Flere generationer blev opdraget som enebørn af forældre med dårlig samvittighed. Generationer af vindere og individualister, basalbehov fyldte til bristepunktet. Men hvad med trangen til at jage? Den basale lyst på at skabe sit eget, stoltheden ved at nedlægge et mastodont bytte og tage det med hjem til familien? Den moderne jæger er en iværksætter som afsøger sit territorie for potentiale og tror på sine evner, det skal han, ellers kommer der ikke kød på bordet. Han har ikke brug for en stor prangende hule, selvopfyldelsen ved at klare sig ved egen hjælp er lønnen i sig selv. Man er ikke sine egendele eller det ublegede økologiske toiletpapir, det miljøvenlige designer køleskab, man er ikke sit arbejde, ens arbejde er manifestationen af ens evner, spydspidsen af kompetencerne. Han vinder uanset om han taber, for han har mærket historiens vingesus. Det er næste uge nu! Tirsdag d.11 Marts 2008 | Michael | Grafioso Ligesom jeg slap teten i sidste uge med min fundering omkring Fredag, tager jeg mig selv i at tænke, det gør jeg i næste uge! Men, det er jo næste uge nu..... En helt anden sag er at vi snart er klar med et par helt nye referencer. Imorgen skal vi til evalueringsmøde med vores bankdame, så er det jo godt at have lidt med at "showcase" udover at smøge charmebukserne op. Har du forresten lagt mærke til at pengemennesker sjældent falder for den slags kneb? Det er forøvrigt os selv der har bedt om at mødes, for at blære os med vores forretning..... Se hvad vi kan ![]() Shit, fredag igen! Lørdag d.8 Marts 2008 | Michael | Grafioso Nogen mennesker føler at det er Mandag hele tiden, men jeg synes efterhånden at Fredag kommer hyppigere end de andre ugedage. Er det bare mig? ![]() Solen skinner!! Test af Issuu Onsdag d.5 Marts 2008 | Michael | Grafioso Vi har lige testet brugervenligheden på magasinsystemet Issuu.com Godt nok med en trykforberedt fil, deraf skæremærkerne ![]() Man behøver ikke støvsuge nettet længe for at støde på superflotte flash bladre funktioner - Og netop det tilbyder Issuu - Og det er faktisk nemt, man smider bare sin pdf op, som man selvfølgelig skal have en superfrisk kreativ (mig! Indsæt selvbevidst blinkesmiley her, hehe) til at lave, for at det bliver rigtig fedt. Vi vil helt sikkert kigge nærmere på Issuu, som tilbyder det samme som eksempelvis - ipaper.dk, lige med den detalje at Issuu er gratis, so far!! ERFA - Netværkfletværk Fredag d.29 Februar 2008 | Michael | Grafioso Vi har taget kontrol! Og sendt en invitation ud til alle beboere på Iværksættercenteret Silkeborg. Erfamødet skal stå den 3.Marts Nærmere info følger. Denne uge Fredag d.29 Februar 2008 | Michael | Grafioso Har vi indledt et samarbejde med en flok HD studerende, der skal undersøge et potentielt marked for os. Det er rigtig spændende og det er en super kompetent gruppe vi har mødt indtil videre. Vi håber, at vi kan få meget gavn af deres undersøgelser. Efter at være blevet sønderskudt, da de skulle interviewe os i forbindelse med en SWOT analyse - har vi fået en del at tænke over, så allerede der tegner samarbejdet rigtig godt. Vi kan jo heldigvis allesammen lærer noget nyt. Egenkontrol Torsdag d.14 Februar 2008 | Michael | Grafioso Jeg er min egen direktør - Det er slemt, når jeg spilder tiden og jeg pludselig opdager at jeg står og kigger mig selv over skulderen, med det der blik i øjet. Total noia Rammer Onsdag d.13 Februar 2008 | Michael | Grafioso En smuk ramme kan være med til at øge oplevelsen ved et godt maleri og fremhæve gode ting ved knap så gode malerier. Rammen er med til at finere dets proportioner og begrænsninger, hvorved fantasien kan sprænge rammerne og abstrahere hvad der foregår udenfor rammerne. Gode rammer er vigtige for et godt arbejdsmiljø og er ligeledes med til at definere vores lærred, vores arbejdsdag. Vi får ofte ret kraftige og positive reaktioner på vores kontor, når der kommer kunder og andet godtfolk og vi såmænd bare tilført en knivspids personlighed. Det er utroligt hvad et par farveblyanter og playboy kan gøre! Vores ramme skal indbyde til at være "hjemme" i de kreative tankerammer. Idag cranker vi op for volumen og fyrer den af med hiphop, hitpop og mississippi blues og laver noget 8hours.eu og CRM. HYG ON! Robert Plant Mandag d.11 Februar 2008 | Niels | Grafioso Idag har jeg døbt vores plante på kontoret, den skal nu omtales som Robert! ![]() Sygdom Fredag d.8 Februar 2008 | Michael | Grafioso Jeg har lige haft 2½ sygedage. Det er ikke spor sjovt, skulle jeg hilse at sige. Jeg har været akkurat sløj nok til ikke at være i stand til at få noget fra hånden. Nok var jeg syg men det er todo-lister, e-mail-indbakker og deadlines altså fuldstændig ligeglade med. Man bliver syg af stress, men man bliver altså ikke mindre stresset af sygdom. Det hænger bare ikke sammen, vel? Erhvervsrådet Torsdag d.31 Januar 2008 | Michael | Grafioso Vi er nu fuldgyldige medlemmer af Silkeborg erhvervsråd, de gav os et tilbud vi ikke kunne afslå. Bring it on! Rigtigt godt nytår Onsdag d.2 Januar 2008 | Michael | Grafioso Så skal 2007 regnskabsåret afsluttes og tavlen viskes ren til nye eventyr. Sådan et årsskifte byder næsten altid på tilbageblik - Alle begivenheder i 2007 er den direkte årsag til at vi sidder her hvor vi gør nu, i et rigtigt lille kontor, med en rigtig "lille" husleje og rigtige fysiske arbejdstider. Vi har desuden også en rigtig bank med rigtige renter, skulle vi hilse og sige... Men istedet for at dvæle ved fortiden vil vi være der hvor vi kan gøre en forskel. Og det er lige nu! Lad 2007 være "so last year" og leve der hvor det betyder noget, i nuet. Hvis det føles rigtigt, og det føles rigtig godt, så er det nok ikke helt forkert. Godt nytår. Whuts up Torsdag d.13 December 2007 | Michael | Grafioso Efter en lidt turbulent periode, med syge børn og kammerater der køre ind i spøgelsesbilister, er vi tilbage. Vi har gang i: Christian Søndergård Møller kom forbi vores kontor. Han er underviser på HD og tilbød os at lade hans elever lave opgave om vores virksomhed. Vi ser det som en mulighed for nye øjne på os og vores forhold til potentielle målgrupper og vi takkede naturligvis ja. Stolebutikken skal have sig en hjemmeside og logo. Damsgaard & Søn - autolakering - Skal ligeledes have hjemmeside og logo opfriskning. Og forresten - Glædelig jul A day at the office Torsdag d.15 November 2007 | Michael | Grafioso Det er så "god damn" koldt at jeg tror helvede er bundfrossent, her på de nordlige breddegrader. Men har på kontoret trækker det op til varm julehygge og Niels har allerede flettet sit første (og formodentlig ikke sidste) julehjerte. Foredragene på handelsskolen gidk godt og mit opsøgende salg gik godt og Niels har programmeret så det sprøjter med nuller og ettaller, på et lille projekt som vi nok offentliggør på bloggen imorgen. Nu vil jeg ligge arbejdet på hylden for idag og tage hjem og tænde min kærestes computer og nørde på den. Det er skønt at holde fri ![]() Foredrag på Silkeborg Handelsskole Torsdag d.15 November 2007 | Michael | Grafioso Idag har vi været på Silkeborg Handelsskole sammen med Iværksættercentrets Claus Saunte og holde foredrag.Det er anden gang vi er ude på en skole og holde foredrag om vores virksomhed og det at være iværksætter. Det er en stor udfording og vi vokser med opgaven. Amino Torsdag d.15 November 2007 | Michael | Grafioso Vi har oprettet en profil på Amino.dk - Portalen for iværksættere og andet godtfolk. På Amino, som er stiftet af Martin Thorborg, kan man hjælpe og finde hjælp i de forskellige fora. Du finder os under profilnavnet Grafioso. Vi ses Blackjack Tirsdag d.13 November 2007 | Michael | Grafioso Foredrag - Skægkær skole Onsdag d.10 Oktober 2007 | Michael | Grafioso Hej 9.årgang på Skægkær skole. Vi håber I fik noget brugbart ud af vores oplæg, om vores virksomhed og iværksætteri. I var rigtig søde og gode til at stille relevante spørgsmål. Dagsorden:
Omtalte links og ressourcer:
I er velkomne til at stille spørgsmål (ris og ros) her i kommentarfeltet, hvis der er noget vi har glemt. ![]() Banktorvet Tirsdag d.2 Oktober 2007 | Michael | Grafioso Banner opgave for banktorvet Foredrag på Skægkær skole Tirsdag d.2 Oktober 2007 | Michael | Grafioso Så kan Niels og jeg snart tilføje foredragsholdere til vores cv. Thor, som er ansat her på iværksættercentret, kom ind og solgte os ideen om at holde foredrag for en 9. klasse fuld af håbefulde, potentielle iværksættere. Salgstalen bød på fraser som: "modning af lokalområdet" og "I er jo sådan et par dynamiske fyrer som de unge vil finde spændende at lytte på". Tjow, vi kunne vel godt trænge til lidt luftforandring, komme ud af kontoret og få prøvet vores talegaver af. Vi ser frem til udfordringen. Praktikant Torsdag d.27 September 2007 | Michael | Grafioso Vi har modtog en opringning fra en ung mand idag, som godt kunne tænke sig at komme i praktik i Grafioso. Vi tog ham naturligvis under vingen og ser frem til at have en kaffehenter i hele tre tirsdage. Velkommen Morten, vi drikker rigtig meget kaffe... Spøg til side, der skal laves en god handlingsplan over et projektforløb, så drengen kan få kærligheden at føle. ![]() Spam Onsdag d.26 September 2007 | Michael | Grafioso Viagra, kosttilskud, tillykke, du har vundet, nye sexpartnere, køb dit, køb dat. Ih tak, for al den velmente spam. Det har motiveret os til at få fyldt nøgleord i vores spamfilter her på bloggen. Fra nu af siger vi:
Her må godt lugte lidt af Morfar Torsdag d.20 September 2007 | Michael | Grafioso Her følger lidt "corporate" navlepilleri. Hvordan får man kunderne til at tage en seriøs, når man bare ligner en knægt der lige er gået ud af 3. real. Selvom vi god kan være lidt mugne i kanten, er vi altså ikke særskilt grønne bag ørerne! Vi har simpelthen taget begrebet "duftmarketing" i brug og krydret vores kontor med følgende velkendte ingredienser: (Nyn temaet fra tv-køkkenet i hovedet, mens du læser op..) Kaffe, både ud af munden og fra kanden. Werthers, vi husker tydeligt da vores små barnefingre.... Frugt, særligt halvgamle bananer og dernæst hengemt og indelukket-lugt. ![]() Ja, så mangler vi bare pibetobakken og oldspice, så er morfar hjemme. Der må godt lugte lidt af Morfar på Grafiosos kontor. Musik-boxen.dk Torsdag d.20 September 2007 | Michael | Grafioso Launch af musik-boxen.dk - D.25-09-07 Musik-boxen er den side du skal ind på hvis du har brug for underholdning til din fest. Musikboxen udlejer karaoke udstyr eller hjælper dig med at indspille den sjove cd til polterabend. Hvis du er et spirende band kan du leje den perfekte rene trailer med lys, til de sene nattestunder. Mangler du et sted at øve, er der mulighed for at leje sig ind på musik-boxens facaliteter. Grafioso startermappe Torsdag d.20 September 2007 | Michael | Grafioso Vi lancere første udgave af Grafioso startermappen i pdf format idag. Læs mere om startermappen under linket "Kom igang" i sidemenuen. Klik på billedet for at åbne startermappen: ![]() PR Tirsdag d.28 August 2007 | Michael | Grafioso Det lyder måske forgyldt, men bunder egentligt i sund fornuft. I Grafioso arbejder vi efter devicen: En tilfreds kunde er to nye værd. Folk snakker!! Men det kan vi godt lide ; ) Public Relations er vores yndlings-synergi. Kontor Mandag d.27 August 2007 | Michael | Grafioso Så er Grafioso.dk (Snart også grafioso.com) flyttet i kontor, i iværksættercentret i Silkeborg. Her skal vores ideer og filosofier realiseres og føres ud i livet. Så er det jo bare op til os at lave nogen inspirerende og kreative rammer. Lige pt. roder vi bare. ![]() Iværksættercentret er et vækstmiljø, som er tiltænkt nyopstartede virksomheder, så derfor er lejen overkommelig og miljøet dynamisk. Læs mere: http://www.silkeborg-ivaerksaetter.dk/ Det er en milepæl i grafioso´s historie, nu kan vi tage arbejdet ud af vores hjem, til glæde for koner, kærester og børn. Så er spørgsmålet om koner, kærester og børn, synes så godt om de nye arbejdstider? Grafioso filosofi Onsdag d.15 August 2007 | Michael | Grafioso Hvis du følger lidt med i snakken om virksomhedsledelse og strategi er det buzzwords som ex. "lean" man støder på. Markeder, trends og buzzwords flytter sig med en dynamik, så man bliver forpustet af blot at læse om det. I Grafioso kan vi godt lide den kreative process der består i at lave vores ting selv. Vi er, både i grafioso, men også i tiden, et sted hvor tankevirksomhed er vejen frem. Udtænkning af budskaber og kunsten at lade virksomhedskultur og kreativitet skinne igennem på foreksempel websider er der hvor vi kan gøre en forskel. En stor virksomhed er måske imobil overfor de hurtige forandringer og trends i markedet. En gennemført webprofil kan være med til at bringe allerede indarbejdede kulturer og kvaliteter frem til kunden. Det jeg egentlig ville frem til er at en "hjemmeside" ikke er venstrehåndarbejde, men et gennemført stykke værktøj til at bringe sit gode budskab ud til kunden. I Grafioso tænker, idéudvikler & filosoferer vi meget over mange ting. Vi har ex. taget det gamle: "Når du tror du ved alt, ved du intet" til os, i en lettere omskrevet form: "Når alt er arbejde, er intet arbejde." Se det er æstetikken i at være selvstændig (Indsæt selv kæk smiley her ![]() Brevpapir Onsdag d.15 August 2007 | Michael | Grafioso Så kom den rare fragtmand, med en ordentlig endefuld brevpapir. Så kan vi sætte et lille flueben mere ved de basale nødvendigheder. ![]() Visitkort Lørdag d.11 August 2007 | Michael | Grafioso Vi kalkulerer med at have vores nye visitkort, fresh fra trykkeriet mandag. Efter en del søgen på nettet fandt vi endelig et trykkeri der kunne trykke dobbeltsidet og stanse runde hjørner til en rimelig pris. I kraft af vores virke har vi naturligvis selv stået for koncept og design. ![]() Blog design!! Torsdag d.9 August 2007 | Michael | Grafioso Hvis I undre jer over blogdesignet, så se på det som et ubeskrevet stykke papir, klar til at modtage blæk, et friskt lærred klar til mesterværket. Basale fornødenheder Torsdag d.9 August 2007 | Michael | Grafioso Det forbløffer mig til stadighed hvor hurtigt tiden går, når jeg sidder foran skærmen. Jeg er frisk & fuld af livsmod, når jeg skriver dagens todo & tænker ved mig selv, "hvor lang tid kan det tage?". Det er småting, brevpapir, visitkort, korrekturlæsning af hid og did, mailkorrespondance. Og lad mig lige holde fast i den engang. Hvad i pokkerland, gjorde man før mailkorrespondence blev opfundet? Ja, ja, men Rom blev jo som sagt ikke bygget på en dag. Men kan kan da godt nå at drikke et par flasker på en dag ![]() Og jeg er frisk og fuld af livsmod, når jeg går i seng. Nu er der næsten styr på de basale nødvendigheder - Nu er det bare at vente på postdanmark.... Sov godt Ik´ås! Grafioso - Med hovedet på bloggen Tirsdag d.3 Juli 2007 | Michael | Grafioso Velkommen til Grafioso corporate blog, en weblog om at prøve kræfter med et liv som selvstændig. Hvad har vi gjort os af tanker og hvordan har vi valgt at gribe situationen an. Vi vil blogge i medgang og modgang og i sol og vind.
Du vil kunne læse vores cases og se vores referencer efter i sømmene. Grafioso bloggen er et frit forum for alle at kommenterer på, også for vores kunder. Så vi lægger så at sige hovedet på bloggen ![]() |
|
Udviklet af Grafioso.dk - alle rettigheder forbeholdes - copyright © 06